Licens som betalingsvirksomhed

Kameo ApS har licens som betalingsvirksomhed fra Finanstilsynet i Danmark og er desuden registreret som lånemægler i Sverige og Norge gennem filialer.

Licensen fra det danske Finanstilsyn betyder at Kameo kan håndtere ind- og udbetalinger via en klientkonto i forbindelse med de låneaftaler der indgås på platformen. Ved låneauktioner tager Kameo imod indbetalinger fra långiverne og udbetaler disse som et samlet beløb til låntager ved auktionens afslutning. Kameo fordeler efterfølgende renter og afdrag i forhold til långivernes respektive andele i et lån og udbetaler beløbene fortløbende til hver enkelt.

Licensen indebærer også en række krav. Derfor har vi indført nødvendige interne compliance-rutiner og samarbejder med førende eksterne rådgivere for at være sikker på at vi lever op til de til enhver tid gældende juridiske krav. Vores vigtigste samarbejdspartnere er i den forbindelse BankID, DNB, FCG, KPMG, Nordic Trustee, Trapets, Bisnode samt vores juridiske rådgivere Delphi og Kluge.

En central del af licensen bygger på et kapitalkrav som indebærer at vi skal rapportere til Finanstilsynet, samt at Kameo skal have tilstrækkelig med egenkapital. Kapitalkravet skal bl.a. sikre, at vi kan leve op til vores forpligtelser og modstå uventede tab (fx i en vanskelig finansiel situation).

Kameo ApS med CVR-nr. 36490896 har oprindeligt en licens fra det danske Finanstilsyn.  

Kameos svenske filial med organisationsnr. 516410-0454 er en del af Kameo ApS og har tilladelse fra Finansinspektionen i Sverige til at tilbyde betalingstjenester i Sverige.

Kameos norske filial med organisationsnr. 916 253 192 er en del af Kameo ApS og er registreret som låneformidler hos det norske Finanstilsyn.

Håndtering af penge

Hantering av pengar

For at leve op til kravene fra Finanstilsynet følger vi strenge rutiner for håndtering af vores investorers penge. Når du foretager en overførsel til din Kameo-konto, går pengene ind på en lukket klientkonto hos DNB. Denne konto er adskilt fra Kameos egne konti og øvrige forretning. Alle vores kunders midler bliver på denne klientkonto, men knyttes til hver kunde via de unikke Kameo-kontonumre. 

Midler på klientkontoen påvirkes ikke hvis Kameo skulle gå konkurs - de tilhører dig. Så snart du investerer i et lån, er der imidlertid en risiko for at du kan miste hele eller dele af investeringen. Alle ind- og udbetalinger til Kameo (og klientkontoen) er sikre og beskyttes som almindelige bankoverførsler. 

Vi har udviklet vores eget IT-system som vi bruger til at håndtere alle transaktioner til og fra klientkontoen på sikker vis. Når et lån tilbagebetales, eller der foretages en rentebetaling, beregner og fordeler vores system automatisk de korrekte beløb til alle långivere. Kameos bestyrelse kontrollerer jævnligt klientkontoen og vores system, og alle transaktioner bliver årligt revideret af vores revisorer KPMG og Deloitte. 

Håndtering af information

Säkerhet

Vi vil gerne åbne dørene til finansmarkedet. Vi forsøger derfor efter bedste evne at være åbne og vise alle vores lån uanset om de går godt eller dårligt. Vi tror på at åbenhed i sidste ende giver os en mere attraktiv platform.

Samtidig skal vi leve op til en række krav, bl.a. fra Finanstilsynet. Det indebærer at vi indsamler en del information om vores kunder. Alle persondata behandles naturligvis fortroligt og adskilt fra tredjepart i overensstemmelse med Persondataforordningen (GDPR).  

Ingen investorer på platformen får kendskab de øvrige investorers identitet. Al information som gemmes af Kameo, er fortrolig, og ingen tredjepart har adgang uden vores godkendelse. Gemt information opbevares i minimum fem år i overensstemmelse med myndighedernes krav. Hvis Kameo skulle gå konkurs eller på andre måder ikke længere er operativ, vil al informationen være gemt på på vores server, og vores juridiske rådgivere vil kunne administrere og håndtere udestående rente- og afbetalinger. 

Alle kundedata gemmes på vores server som administreres af Ipeer - et datterselskap af Telia. Serverens fysiske beliggenhed er et driftscenter i Karlstad, og den er genstand for løbende vedligeholdelse og sikkerhedsovervågning. Der tages regelmæssige backups. 

Vores hjemmesider er beskyttet via en kryptering og benytter samme sikkerhedsløsning som bl.a. Nasa, Interpol og Oslo Børs. Både serveren og vores system, inklusive vores underleverandører, er gransket af de relevante myndigheder og godkendt i forbindelse med vores licensansøgning. 

Kameo er ansvarlig for de persondata som kunderne oplyser til Kameo. Persondata som Kameo er ansvarlige for, behandles i tråd med Kameos privatlivspolitik. Læs mere her

Tiltag mod hvidvasking

returns

Kameo er under det danske Finanstilsyns løbende tilsyn, og for at leve op til kravene i vores licens har vi bl.a. indført tiltag imod hvidvaskning og terrorfinansiering gennem platformen. Her er kundekendskab og ID-verificering vigtige elementer.

Vi arbejder kontinuerligt på at udvikle vores kundekendskab (know-your-customer) og forsikrer os blandt andet om, at vi kender vores kunders identitet og ved hvor pengene kommer fra. Af samme grund har vi indført rutiner for at overvåge aktiviteter og processer på vores platform. Vi håber og tror at du vil har forståelse for vores tiltag - også selvom det indebærer at registreringsprocessen kan virke lidt omstændelig.

Al mistænkelig aktivitet vil blive politianmeldt. 

Vi samarbejder med bl.a. vores juridiske rådgivere, revisorer, Trapets og DNB for at sikre at vi altid følger de gældende regler mod hvidvaskning og terrorfinansiering.