Risikoanalyse og risikoklasse
Kameos analyseproces
Som udbyder af crowdfundede lån har Kameo ansvar for at foretage en rimelig bedømmelse af projektet eller projektejeren/låntagers kreditrisiko. Det indebærer bl.a. en vurdering af risikoen for at låntager ikke kan betjene lånet som planlagt. Det er helt centralt for Kameos måde at drive virksomhed at vi foretager en grundig kontrol af de oplysninger som gives til Kameo i forbindelse med de låneansøgninger der kommer igennem første del af godkendelsesprocessen.
Alle lån som publiceres på Kameos platform har gennemgået en analyse og godkendelsesproces i henhold til Kameos kreditpolitik og analysemodel. Modellen er
I analysen vurderes virksomheden som søger lån, personerne bag, selve projektet, markedet, tilbagebetalingsplanen og sikkerhedspakken. Analysen resulterer i en risikoklasse (A-E) med det formål effektivt at kunne kommunikere en samlet vurdering af risikoen i lånet. Risikoklassen har også betydning for hvilken rente investorerne kan forvente på lånet.
Investorinformation
Alle investeringsmuligheder på Kameos platform præsenteres sammen med et investeringsdokument. I dette dokument finder du bl.a. en beskrivelse af de væsentligste risici forbundet med det specifikke projekt. Vi anbefaler at du læser denne information grundigt igennem inden du investerer, uanset at investeringsrisikoen er opsummeret i en risikoklasse. Bemærk at der ikke findes en fælles branchestandard for fastsættelsen af risikoklasser, så risikoklassen er alene et resultat af Kameos egen kreditpolitik og rutiner for risikovurdering. Kameo tilbyder ingen investerings- eller finansiel rådgivning i forbindelse med formidlingen af lån.
Kameo præsenterer information om projekter og potentielle investeringsmuligheder som vi har modtaget fra projektejeren/låntager. Det er i sidste ende låntager og ikke Kameo der er ansvarlig for at denne information er fuldstændig og korrekt samt at den hverken er misvisende i sig selv eller præsenteres på en måde så den bliver det. Har du spørgsmål til den information der er lagt frem om et lån/projekt, kan du bruge Q&A-funktionen på lånesiden.
Selvom Kameo vurderer risikoen der er forbundet med at udlåne penge til et givent projekt, foretager Kameo ikke selv en kreditvurdering af projektet eller virksomheden. Kameos fastsættelse af rente og risikoklasse skal derfor ikke læses som en kreditvurdering.
Du bør selv vurdere om den risiko du løber i forbindelse med hver enkelt investering, stemmer overens med det forventede afkast. Du bør ligeledes tage hensyn til om du i din personlige økonomi kan undvære det investerede beløb i hele perioden fra lånet udbetales til låntager til det tilbagebetales. Hvis du er usikker på om du har tilstrækkelig indsigt i risikoen, eller hvis ønsker bedre indsigt i din økonomiske formåen og evne til at bære tab, kan du gennemføre en videnstest og beregne din opsparingskapacitet via Kundekendskabsfanen på din profil.
Tilfreds
- risikoanalyse-og-risikoklasse
- Investorinformation
