Gæsteindlæg: Undgå panik med diversificering
Erik Bork driver invested.dk, der er et website for undervisning og foredrag om investering. Erik har bl.a. også udgivet bogen “Daytrader". Her fortæller han om hvorfor en diversificeret portefølje er vigtig i tilfælde af en recession og kommer med forslag til hvordan en portefølje kan se ud.
I de seneste måneder er der blevet talt meget om recession i medierne. Globale tal for økonomien tyder på, at væksten er begyndt at aftage, og for private investorer kan det derfor være tid til at passe lidt ekstra på sine penge. Men midt i bekymringen er det også vigtigt IKKE at gå i panik. En typisk recession varer statistisk set kun lige over et år, og hvis man som investor har spredt din risiko, så kan man sagtens sove trygt om natten med hovedet over dynen.
En af grundene til, at mange private har en ekstraordinær frygt for recession denne gang, skal sandsynligvis findes i, at den seneste fra 2007-2009 ramte usædvanligt hårdt. Det var en recession, der trak både aktier, boligpriser, virksomheder og arbejdspladser med sig i faldet, og for private var der næsten igen steder at søge dækning. Sagen er bare, at perioden fra 2007-2009 netop var ganske usædvanlig. Langt de fleste recessioner rammer slet ikke så hårdt som den.
Hver recession er forskellig
Se for eksempel på nedenstående grafik, der viser udviklingen i boligpriserne under de seneste fem recessioner i USA. Faktisk er det kun under recessionen i 2008-2009, at boligpriserne for alvor blev ramt. I tre andre perioder steg boligpriserne ligefrem!
Helt så let går en recession dog typisk ikke hen over aktiemarkedet, men også på det område skal man alligevel ikke gå i panik. Under recessionen fra 2007-2009 faldt de globale indekser over 50%, men det skal ses i forhold til, at en gennemsnitlig recession ”kun” byder på fald i indekserne på lige over 30%. Det er oven i købet fald, der typisk er indhentet igen 1-3 år efter, at recessionen har sluppet sit greb.
Budskabet er derfor, at man som privat investor fortsat skal lade ens penge arbejde for sig. Også selvom der kan være udsigt til recession. I stedet skal man sørge for at diversificere sin portefølje, så man stadig er med i markedet, men har sikret sig bedst muligt mod de helt store fald.
En privat, diversificeret portefølje kan derfor se således ud:
- Aktier (fordelt geografisk og mellem cykliske og defensive virksomheder)
- ETF – for eksempel i verdensindekset MSCI World
- ETF’er i råvare, typisk guldsektoren
- Obligationer, f.eks. igennem investeringsforeninger
Alternative investeringer som supplement
Som supplement til sin traditionelle portefølje, kan man som privat investor lægge en række alternative investeringer. Det kan for eksempel være investering i kunst eller i selskaber, der hjælper med investering i sjældne samlerobjekter, som for eksempel sjældne vine. Men man kan også som led i diversificeringen eksponere sig mod forskellige former for crowdlending, hvor man f.eks. investerer i den værdiskabelse, der sker på ejendoms- eller virksomhedsmarkedet.
Ved crowdlending i ejendomsmarkedet kan man typisk selv vælge, hvilke projekter man vil låne penge ud til, og hvor meget man vil investere i hvert lån. På den måde kan man selv sammensætte sin egen kreditportefølje og sin egen risikoprofil. Overordnet set kan crowdlending være med til at sprede risikoen i den samlede portefølje af investeringer.
Hvilket afkast kan du forvente?
Hvis du konstruerer en diversificeret portefølje er du godt klædt på til nedgang i forskellige dele af markedet. Til gengæld går du naturligvis også glip af noget afkast, hvis markedet blot fortsætter op i stort tempo, for her vil afkastet på obligationerne for eksempel typisk trække ned. Det er den pris, man betaler for at ”forsikre sig” mod bølgegang.
Der er lavet talrige undersøgelser af, hvilket afkast man kan forvente sig af en diversificeret portefølje i modsætning til en aggressiv portefølje. Investeringshuset Fidelity Investments har for eksempel vist, at en godt diversificeret portefølje havde tabt omkring 35% i værdi igennem finanskrisen, hvorimod en aggressiv portefølje havde tabt næsten 50% i værdi. Under den følgende optur vandt den aggressive portefølje naturligvis det tabte tilbage – og mere til – målt afkast.
Helt galt gik det imidlertid med den portefølje, der kun lå i kontanter i perioden, og altså slet ikke var investeret. Mens både den diversificerede og den aggressive portefølje opnåede tocifrede afkast under den efterfølgende optur, så opnåede kontakt-porteføljen ingen afkast.
Og det er netop pointen: Uanset, hvordan markedet ser ud, er det på den lange bane altid mest fornuftigt at være investeret. Så undgå panik, lad dine penge arbejde for dig!
Bemærk, dette er et gæsteindlæg og dermed et udtryk for skribentens personlige holdninger og anbefalinger.