Ejendomsudvikler søger finansiering til rækkehusprojekt i Ørslev, nord for Vordingborg Afsluttet
9,5 % årsrente | Risikoklasse B
Virksomheden ønsker at låne samlet 35.500.000 DKK af Kameos långivere til et igangværende rækkehusprojekt i Ørslev på Sydsjælland. Projektet er inddelt i to etaper, og dette lån på 2.000.000 DKK er tredje tranche til etape 2. Alle boliger i etape 1 stod klar til indflytning 1. august, og i den forbindelse er det samlede lån til etape 1 (19.500.000 DKK) refinansieret med realkredit.
Etape 2 består af 20 boliger der forventes at stå indflytningsklar i marts 2024. Låntager har oplevet stor interesse for boligerne og forventer at indgå de første lejekontrakter i august. Konceptet for etape 2 er samme som etape 1, hvor der opføres rækkehuse i form af 3- og 4-værelses udlejningsboliger á hhv. 67 og 86 kvm.
Låntager har tidligere opført og udlejet tilsvarende boligprojekter i Nykøbing Sjælland (med finansiering fra Kameo) og Faxe. Koncernen har i det hele taget bygget sin forretning op omkring prisvenlige lejeboliger i provinsen hvor der er plads til både børnefamilier, unge og seniorer.
Der stilles sikkerhed for lånet i form af pant i projektejendommen samt begrænset personlig kaution. Kameos långivere er som planlagt rykket til 2. prioritet i forbindelse med realkreditlånet til første etape. Når etape 2 står færdig, planlægger låntager også at refinansiere denne via realkredit.
Se udestående trancher i lånet her:
Tranche 2.1 – lån 4332
Tranche 2.2 – lån 4344
Projektets styrker
- Pant i ejendom og begrænset personlig kaution
- Stor interesse for lejeboligerne i projektet
- Tilbagevendende låntager der med succes har gennemført flere tilsvarende projekter
Dette lån åbner for investering mandag d. 28. august kl. 15