Ejendomsudviklere søger lån til opførelse af rækkehuse som del af et boligprojekt i Nordsjælland Afsluttet

8,5 % årsrente | Risikoklasse B

Virksomheden ønsker at låne 2.000.000 DKK af Kameos långivere som første tranche af fire i et samlet lån på 8.000.000 DKK. Det samlede lån skal anvendes til at opføre otte rækkehuse i Græsted som en del af et boligprojekt med i alt 15 enheder.

Rækkehusbyggeriet er anden etape i projektet der udover de otte nye boliger vil bestå af syv ombyggede boliger fordelt på en tidligere villa og tilhørende baghus – sidstnævnte er revet ned og erstattes med et nyt duplex. Første etape pågår i øjeblikket og finansieres ligeledes via Kameo (se bl.a. lån #3666).

Projektet har tidligere været planlagt til lejeboliger, men låntager har sideløbende undersøgt muligheden for i stedet at oprette og sælge boligerne som en andelsboligforening da de har oplevet god interesse fra potentielle købere til andelene, og lige nu arbejder de videre med den strategi.

Der stilles sikkerhed for lånet i form af 2. prioritets pant i projektejendommene (efterstillet Kameos samlede lån til etape 1), moderselskabsgaranti samt begrænset personlig kaution.

Projektets styrker

  • Pant i ejendom (2. prioritet)
  • Moderselskabsgaranti og personlig kaution
  • God interesse for boligerne
  • Udviklere med lang erfaring i lokalområdet