Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Garanteret fuldtegnede lån

Kameo har samlet en gruppe kapitalstærke investorer, såkaldte underwritere, som garanterer at udvalgte lån fuldtegnes. I et "Garanteret fuldtegnet lån" har Kameo indgået en aftale med én eller flere af disse investorer om at de tegner sig for de andele af lånet der ikke tegnes af crowden. 

  • Del:

Det er kun et udvalg af lån på Kameos platform der er garanteret fuldtegnet, og disse vil være tydeligt mærket. Ordningen er særligt relevant i forbindelse med større projekter hvor låntager er afhængig af det fulde beløb. Ved at tilknytte én eller flere underwritere, kan Kameo sikre adgang til nødvendig finansiering for ejendomsudviklere og andre professionelle aktører – og i sidste ende udbyde en bredere vifte af lån til crowd-investorerne.

Underwriterne modtager en præmie for det fulde beløb de giver tilsagn til. Hvis investorerne i crowden ikke fuldtegner lånet, vil den eller de underwritere der er tilknyttet lånet, tegne de resterende andele på lige fod med crowden. 


Ønsker du at blive underwriter? 

Som underwriter hos Kameo får man mulighed for at garantere større lån mod at modtage et underwriter honorar + rente af den investerede kapital.  

Har man garanteret et lån betyder det, at man som underwriter har forpligtet sig til at investere et beløb svarende til en eventuel forskel mellem det beløb som investorerne har investeret og det fulde lånebeløb. Underwriteren modtager et fast honorar på 1,00% af det garanterede beløb uanset hvor stor en andel underwriteren ender med selv at skulle investere i lånet.  

Har man som underwriter garanteret et lån på 10.000.000 DKK med 10% i rente, vil man modtaget 100.000 DKK i underwriter honorar + rente af det beløb som man ender med at skulle investere i lånet. Hvis dette beløb er 2.000.000 DKK og løbetiden på lånet er 12 måneder, vil det samlede afkast være: 

(1,00% af 10.000.000) + (10,00% af 2.000.000) = 300.000 DKK = 15,00% i afkast 

Hvis det samme lån er blevet fuldtegnet af investorerne, vil underwriteren modtage 1,00% af 10.000.000 DKK uden at skulle investere kapital i lånet. 

Underwritermodellen henvender sig til investorer som har mulighed for at investere minimum 1.000.000 DKK og man kan ikke garantere højere beløb end hvad man har mulighed for at investere i et konkret projekt. 


Ønsker du at høre mere om hvordan du kan blive underwriter, kan du kontakte info@kameo.dk (angiv ”Underwriter” i emnefeltet).