Jagten på økonomisk frihed

For Håkon handler økonomisk frihed om mere end bare frihed - det handler også om at kunne arbejde med det, han bedst kan lide. Ideen om økonomisk frihed opstod på arbejdspladsen, som han oplevede som meningsløs. Han valgte at starte igen og investerede samtidig tid i hjemmesiden Investorkilden.
Af Kameo I Publiceret 30.11.2020
Hej Investorkilden! Hvem er du?
– Jeg hedder Håkon, jeg er 28 år og kommer fra Færder kommune i Norge. Jeg har tidligere studeret økonomi og finans og studerer i øjeblikket programmering.
Min største interesse og mål i livet er at starte en virksomhed. Det meste af min tid ud over mine studier, går til det. Det er sjovt udarbejde strategier, produkter og planer og se, hvad der fungerer, og hvad der ikke fungerer.
Hvordan opstod ideen om økonomisk frihed?
- Idéen om økonomisk frihed opstod på et regnskabskontor. Jeg havde arbejdet der i et par år, da det slog mig, at det ikke fungerede. Arbejdspladsen og kollegerne var hyggelige, men jeg følte mig fastlåst.
Jeg synes at en karriere skal fremkalde en følelse af lykke for den person, der forfølger den. Det behøver ikke at være sjovt og behageligt hver dag, nogle dage er akavet, men samlet set bør en karriere øge livskvaliteten. Jeg mærkede ikke nogen øget livskvalitet på regnskabskontoret.
Det var dog først da jeg opdagede bloggere, der talte om økonomisk frihed, at jeg fandt det utroligt interessant. Efter et stykke tid startede jeg Investorkilden og lavede en karriere ændring.
Hvad betyder økonomisk frihed for dig?
- Økonomisk frihed er for mig at være i stand til at forfølge hvad jeg vil, uden at skulle tænke på regningerne. Hvis jeg vil rejse, fokusere på familie og venner, eller forfølge en karriere, har jeg muligheden for at gøre det. Hvis jeg en dag finder ud af at mit nuværende job ikke fungerer, er jeg ikke tvunget til at blive. Med økonomisk frihed er jeg pludselig i stand til at bruge min tid nøjagtigt som jeg vil.
Økonomisk frihed handler ikke om at ligge på en strand med en mojito, men at kunne arbejde med det jeg bedst kan lide.
Hvad er strategien for at kunne nå målet?
- Der er som jeg ser det tre måder at opnå økonomisk frihed på. Spar penge, investér i aktiver der giver afkast eller øger indkomsten (uden at bruge mere). En kombination af disse er den mest almindelige måde at opnå økonomisk frihed på, så vidt jeg forstår.
Jeg satser på øge min indkomst (og holde omkostningerne nede) ved at gøre noget jeg finder givende. Hvis det lykkes mig at blive økonomisk fri ved at gøre det, jeg bedst kan lide kan jeg kun være glad. Og hvis jeg nogensinde bliver økonomisk fri, vil jeg fortsætte med det jeg allerede gør, og derudover bruge mere tid på venner, familie og oplevelser.
Hvor mange indtægtskilder har du?
- Lige nu er jeg en fuldtidsstuderende uden job. Min hjemmeside er min eneste indtægtskilde. Det fungerer som en 30% stilling (målt i løn). Målet er at Investorkilden skal svare til en fuldtidsstilling. Med hjemmesiden tjener jeg penge gennem affiliate aftaler, betalt indhold og mit eget produkt.
Hvordan ser din investeringsportefølje ud?
- Jeg investerer i BSU(norsk højrente konto for unge) og globale indeksfonde. Jeg har endnu ikke været i stand til at investere i ejendomsprojekter gennem Kameo, hvilket jeg gerne vil gøre, men jeg har ikke de tilgængelige midler til det lige nu.
For at prale lidt af Kameo, synes jeg den service de tilbyder er meget spændende! Jeg satte mig ind i crowdlending i forbindelse med et indlæg jeg skrev, så jeg er sikker på at jeg vil benytte Kameo når jeg har penge til rådighed.
Hvornår planlægger du at have opnået økonomisk frihed?
- Godt spørgsmål! Jeg har ikke et fast tidspunkt, måske skulle jeg? Der er sandsynligvis forskning derude, der siger, at det er vigtigt at sætte specifikke mål.
Er du mødt modgang undervejs? Og hvordan håndterede du det?
- Jeg ville ønske jeg kunne fortælle en inspirerende historie nu! Jeg elsker at læse om andres kampe og hvordan de har overkommet dem. Men jeg føler ikke at jeg har haft hverken modgang eller succes på nuværende tidspunkt.
Den eneste “modgangsperiode” jeg har haft i min karriere, var da jeg følte mig fastlåst i mit tidligere job. Jeg arbejdede næsten 2 år på et regnskabskontor uden en konkret plan eller noget at se frem til. Det føltes virkelig meningsløst. Så jeg holdt op og startede forfra.
Jeg er sandsynligvis midt i min egen kamp lige nu, så du kan prøve at spørge mig igen om 5 år!
Har du tips til andre der også drømmer om at opnå økonomisk frihed?
- Jeg synes det vigtigste er at man selv definerer hvad "økonomisk frihed" betyder og indebærer. Hvis en person ønsker at være økonomisk fri bare for at kunne sige sit job op, tror jeg ikke at det holder i længden. Jeg tror alle har brug for at vide, hvad vi skal bruge vores tid på.
Der er også nogle konkrete ting man kan gøre for at opnå økonomisk frihed:
Læg en plan for hvordan du kan øge din indkomst
- Forsøg at få en lønforhøjelse på din arbejdsplads. Jeg antager at der er meget læsemateriale online om, hvordan dette kan gøres.
Læg budget og spar penge
- Brug tid på at få et godt overblik over din økonomi. Lav budgetplaner og sæt mål
Start et sideprojekt online.
- Internettet kan åbne mange døre der nærmest ikke koster noget at gå igennem. Det er ikke så simpelt som det var for 10 år siden, men hvis det er muligt skal man slå til. Det er 3 år siden Investorkilden blev startet, og det er langsomt begyndt at tage fart nu..
Er du interesseret i at investere i erhvervslån og ejendomslån?