Ejendomsudvikler: sådan supplerer Kameo banken
Hvis du er investor hos Kameo, har du sikkert hørt om Dragetgruppen og deres ejendomsprojekter i Bålsta, nordvest for Stockholm. Virksomheden har på nuværende tidspunkt udviklet 20 ejendomme i netop Bålsta – hvordan de er endt her, er noget af det vi har talt med Hans Wahlberg, virksomhedens grundlægger, om.
Grundlæggeren selv har en baggrund i bankverdenen hvor arbejdet med erhvervs- og ejendomslån lagde fundamentet for en stor interesse for ejendomsmarkedet.
”Under ejendomskrisen i 1992 stoppede jeg i Handelsbanken da jeg fik et tilbud om at starte Svensk Fastighetsförmedling i Vaxholm,” fortæller han. ”Siden da har jeg været i mæglerbranchen indtil 2010.”
Vil være ledende indenfor erhvervsejendomme og kontorer i Bålsta
Hans Wahlberg opkøbte sin første ejendom i Bålsta tilbage i 1997 mens han arbejdede som mægler. I kølvandet på den svenske bankkrise i første halvdel af halvfemserne stod bankerne med et fælles pantebrevsinstitut for erhvervsejendomme der var blevet en dyr forretning – og det åbnede muligheder for andre.
”Det var blevet en blødende bombe for bankerne der var tvunget til at afvikle,” fortæller han. ”Jeg købte da ejendommen til en god pris, og det blev starten på mit eventyr i Bålsta.”
I dag ejer hans virksomhed, Dragetgruppen, 20 erhvervsejendomme og kontorbygninger i Bålsta med i alt 100 udlejningslokaler. Fælles for ejendommene er at de er præget af omtanken for miljøet og energisparetækning – bl.a. illustreret af brugen af solceller.
Virksomheden har da også som mål at blive markedsledende i Bålsta inden for miljøvenlige og energieffektive erhvervslejemål.
Kameo som finansieringspartner
”Det var min partner David der kom i kontakt med jer,” fortæller Hans Wahlberg om starten på samarbejdet med Kameo. ”I dag tror jeg vi har samlet syv lån via Kameo. Vi er jo afhængige af banken, men Kameo er et fornuftigt supplement.”
Han peger på flere ting der gør Kameo til en attraktiv finansieringspartner. ”Det supplement I tilbyder i form af en fleksibel finansiering, at I er godt informerede og ikke går for højt i vurderinger, spørger ind til cash flow…” lister han op. ”Altså at I agerer som en bank i mine øjne – det synes jeg er godt!”
Flere lån til Dragetgruppen er blevet fuldtegnet langt hurtigere end virksomheden havde regnet med. Det seneste lån blev tegnet på nogle få timer på trods af en turbulent markedssituation, præget af Covid-19.
”Et tidligere lån vi publicerede, gik så hurtigt at vi troede der var sket en fejl,” fortæller Hans Wahlberg. Da vi bare nogle timer efter lånet var publiceret, gik ind på platformen, var lånet væk. Vi troede at det skyldtes en fejl, men det viste sig at lånet allerede var fuldtegnet.”
Her ses en af de ejendomme som er delvist finansieret gennem Kameo.
Her ses det væksthus der skal rives ned i forbindelse med virksomhedes igangværende projekt.
Om igangværende projekter og Corona-situationen
Dragetgruppen søger lige nu et lån på samlet 3 mio. SEK gennem Kameo. Det skal bruges til nedrivningen af et væksthus og opførslen af en ny ejendom med til at bl.a. restauranter, festlokaler og kontorhotel.
Læs mere om det aktuelle projekt
Virksomheden har endnu ikke mærket det store til effekten af Corona-situationen, og derfor har det heller ikke umiddelbart indflydelse på nye projekter.
”Jeg har gennemgået alle mine lejere, og vi har heldigvis ingen som er direkte berørt af de brancher som har akutte problemer,” fortæller Hans Wahlberg. ”Jeg tror ikke at vi i denne omgang bliver påvirket i større grad, men hvis dette varer ved i længere tid, så vil vi også lide under at lejere får problemer med at betale huslejen.”
Der er da også grund til optimisme hos grundlæggeren der har gode erfaringer med at klare sig igennem krisetider.
”Jeg har været aktiv i Bålsta siden 1997, og de kriser vi har gennemgået i de snart 25 år, er IT-boblen omkring 2001, finanskrisen i 2008 og andre småkriser,” fortæller han. ”Hidtil har vi aldrig lidt nævneværdig nød, og bare i den seneste uge har jeg underskrevet kontrakter med to kontrakter for 3-årige lejeaftaler med nye lejere.”
Vil du investere i lån skandinaviske virksomheder og ejendomsprojekter? Se aktuelle investeringsmuligheder.
Er du ejendomsudvikler med behov for kapital? Læs mere om hvordan Kameo kan hjælpe dig med finansiering.