Finansiering af mindre investeringsejendomme
Hos Kameo oplever vi en stigende efterspørgsel på midlertidig finansiering til brug for køb af mindre udlejningsejendomme. Det kan være ejerlejligheder, småhuse eller rækkehuse som på købstidspunktet er helt eller delvist tomme for lejere. Da traditionel realkreditfinansiering typisk stiller krav om lejeindtægter i ejendommen, må investoren som udgangspunkt se sig om efter andre finansieringskilder i forbindelse med købet.
En mulighed er at investoren benytter sig af en midlertidig finansiering alene til køb af ejendommen, såkaldt brofinansiering. Denne finansiering kan eventuelt også anvendes i forbindelse med en istandsættelse af ejendommen før den lejes ud.
I perioden fra købsaften underskrives, og købesummen deponeres hos sælgers bank, til ejendommen er fuldt udlejet – og dermed typisk vil egne sig til realkreditfinansiering – kan Kameo tilbyde en midlertidig finansiering som gør det muligt for investoren dels at købe ejendommen, dels at få den optimeret, inden den præsenteres for en realkreditforening.