Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Gæsteindlæg: Porteføljeopbygning

Sarah Ophelia Møss

Sarah Ophelia Møss står bag Forlaget Penge der bl.a. udgiver bøger om investering. Hun ser crowdlending som et krydderi til investeringsporteføljen og kommer her med gode råd til hvordan netop porteføljen kan bygges op.

  • Del:

Af Sarah Ophelia Møss | Publiceret 14. august 2020


Sarah Ophelia Møss er iværksætter, sociolog og forfatter til bogen "Den lille guide til investering". Hun skaber 'rum for læring' på investeringsfeltet med sine virksomheder Ophelia Invest og Forlaget Penge. Hun driver desuden Facebook-grupperne Aktieklubben Danmark og Kvindelogen.


I dette blogindlæg kan du læse hvordan man opbygger en portefølje. Ligeledes kan du læse lidt om strategi og måske den vej finde ud af hvilken strategi der passer bedst til dig. Det hele er dog frivilligt. Der er ingenting man absolut skal gøre, for at investere i værdipapirer. Men det kan være hensigtsmæssigt, at have gjort sig nogle tanker om dette og hint, inden man går i gang.


Find din egen investorprofil 

Når du vil igang med at investere selv, er der forskellige overvejelser at gøre sig. Først kan vi overveje hvor mange penge vi har til rådighed, da det gør en forskel for hvordan vores strategi mest optimalt kan se ud. Dernæst kan det være gavnligt at overveje hvad vores tidshorisont er, dvs. hvor længe vi vil undvære de penge vi investerer. 

Det er godt at være bevidst om, at aktiemarkedet svinger meget op og ned og at vores investering kan være mindre værd i en kortere eller længere periode. Det er derfor smart altid at have en kontant "buffer" i banken, så vi ikke er nødsaget til at sælge vores aktier på det værst tænkelige tidspunkt. Det er typisk rarest for os at vi altid har lidt stående til en regnvejrsdag. En anden ting, som vi kan tænke ind allerede nu, er, hvor meget tid vi har til rådighed til at tænke på vores investeringer. Er det noget vi vil sidde med dagligt, et par timer hver weekend eller noget vi blot vil følge op på månedligt eller årligt.

Sidst men ikke mindst vil vores risikotolerance spille en rolle i udformningen af vores strategi. Er vi til høj risiko, fart, kurser der stiger og falder meget? I så fald, vil det vil medføre et øget behov for at vi følger med i aktiemarkedet. Hvis vi er til lav risiko der giver ro i sindet bør strategien måske nok se anderledes ud.


Vælg din risikoprofil

Når du har gjort dig disse overvejelser kan du begynde at kigge på hvilken portefølje opbygning der passer dig bedst.

Hvis du er til en høj risiko med potentielle store gevinster eller tab, kan du med fordel kigge på aktier der er svinger meget. Det kan her også være en mulighed at kigge på alternative investeringsmuligheder som kryptovaluta. Det skal siges at det er farligt at bevæge sig ud i disse investeringer med for store beløb da det som sagt er meget risikabelt og kan koste os dyrt, hvis vi ikke har overordentligt godt styr på sagerne.

Den mere "sikre" og stabile portefølje, består af nogle grundsten som fonde og ETF'er, idet de giver en større spredning og derfor mindre risiko for store tab. Derudover er potentielle udbytter en nem og god måde at få penge ud i hånden af ens investering, uden at sælge nogle værdipapirer fra porteføljen.

Det kan ofte være fristende at vælge den mere risikofyldte strategi, hvilket også er forståeligt, da det kan være sjovere at følge med i. VI skal dog passe på ikke at hoppe i med begge ben. Det ville være så trist hvis formuen halveres på grund af et dårligt sats. 


Den gode portefølje

En god tommelfingerregel når vi opbygger vores portefølje, er at se på den som en pyramide. De brede globale fonde og store stabile aktier kan vi med fordel lade fylde mest. Således vil de udgøre den bærende del af pyramiden. De mindre og måske mere volatile aktier, såvel som de mere alternative investerings metoder som eksempelvis crowdlending, bliver dermed toppen af pyramiden. Med denne opbygning skaber vi en risikojusteret portefølje, hvor der stadig er mulighed for at have det sjovt. 

Vi tager selvfølgelig også nu højde for vores investorprofil. Om vi vil handle meget og følge med i markedet ofte eller ej. Hvis vi vil følge meget med, kan vi eventuelt vælge lidt flere investeringer fra de øverste lag i pyramiden. Er vi omvendt mere til at tjekke ind månedligt eller halvårligt, giver det måske bedre mening at lade den nederste del af pyramiden fylde endnu mere. 

Så matcher risikoen den vi er. Det ville være så ærgerligt at tjekke sin opsparing og se halvdelen være forsvundet (for en periode).


Valg af enkeltaktier

Når vi skal vælge hvilke aktier der skal ligge i henholdsvis bund og top af vores portefølje-pyramide, kan vi læne os op ad forskellige ting. Vi kan fx orientere os mod de 11 sektorer verdensøkonomien udgøres af, ligesom vi kan være opmærksom på forskellene mellem defensive og cykliske aktier.


Sektorer

Ved at investere i forskellige brancher får vi en større spredning (diversificering) i vores portefølje. Dette gør risikoen lavere. Sektorerne er: Teknologi, finans, sundhed, cyklisk forbrug, forbrug, energi, ejendom, forsyning, råvarer, industri, telekommunikation. Nogle af sektorerne fylder meget ude i verden, andre fylder langt mindre. Teknologi og finans fylder eksempelvis ca. 15-20 procent hvorimod telekommunikation og forsyning kun fylder få procent hver. 

Vores portefølje behøver ikke være en tro kopi af verdensøkonomiens sektorfordeling, men det kan godt betale sig at skæve til den, og eksempelvis ikke have alle aktier fra blot én sektor. I så fald tager vi en unødvendig høj risiko.


Defensive eller cykliske aktier

I opbygningen af vores portefølje kan vi også overveje om det er defensive eller cykliske aktier vi investerer i. Defensive aktier er virksomheder der producere nødvendighedsgoder der altid er brug for. Dette kan være sundhed, kommunikation, el og varme, da vi uanset økonomien stadig har brug for disse tjenester eller varer. Cykliske aktier er det modsatte, altså varer og tjenester vi ikke bruger penge på hvis økonomien er presset. Vi tager for eksempel ikke på den dyre ferie til Thailand eller bygger nyt køkken hvis vi lige er blevet fyret. 

Hvis vi ikke har lyst til at bruge så meget tid på vores investeringer, er det de defensive aktier der bedst kan klare sig selv. Deres natur er, stille og roligt at tøffe op af grafkurven, og de vil oftest være blevet mere værd fra år til år.


Alternative investeringsmuligheder

Der er i dag også mange andre muligheder, hvor vi som investorer kan lægge vores penge. Hvis vi ønsker andet end aktier og obligationer, kan vi derfor overveje alternativer som crowdlending, guld eller måske ejendom. 

Guld har længe været en populær investering, og er kendt for altid at holde en relativt høj værdi. Guld er desuden negativt korreleret med aktiemarkedet. Det betyder at når aktierne falder, stiger guld. Som udgangspunkt, der kan være undtagelser. Guld kan derfor fungere som "hedge", dvs en form for "forsikring". 

Crowdlending går i korte træk ud på at privatpersoner og virksomheder kan låne penge til andre privatpersoner og virksomheder. Som "tak for lån" modtager långiver en løbende rente og får også det udlånte beløb retur hen ad vejen. I de senere år er crowdlending blevet relativt udbredt blandt private investorer, og har i flere tilfælde været en utrolig god forretning. Pengene kan gå til både lån til private, til startups eller til ejendomsudvikling. Crowdlending og ejendomsinvestering kan derfor i nogle tilfælde være to sider af samme sag.

Udover det nævnte findes der også mange andre alternative investeringer, eksempelvis krypto. Mange af de alternative investeringsformer kan, som investor, være super spændende at kigge på, og kan tilbyde fornuftige afkast. Når man investere i alternative investeringsmuligheder skal man være opmærksom på om investeringen passer til den investeringsprofil. 


God fornøjelse

Hvis det virker som en stor opgave at sætte sig ind i mange forskellige typer aktier og brancher, kan vi altid starte med at købe fondsbeviser i en fond. Her laver en investeringsforening al arbejdet for os og samler en masse forskellige aktier i en pulje. Den kan vi så købe os ind i. Dette giver også god mening, hvis vi gerne vil investere, men måske ikke har så mange penge. Det kan være svært at købe mange forskellige aktier for få midler.

Det vigtigste når vi bygger en portefølje, er, at den passer til os. Der vil være mange der har en holdning til, hvad der er bedst. Men det er os selv der skal leve (og kunne sove) med den. Mit bedste tip er at gå i gang. Læg en strategi samtidig med, at du lige så stille køber dig lidt ind i aktiemarkedet og/eller i crowdlending-markedet. Det er langt lettere at blive klogere, når vi er i gang, og kan følge med i egne investeringer.

Kærlig hilsen Sarah Ophelia Møss, Ophelia Invest & Forlaget Penge


Bemærk, dette er et gæsteindlæg og dermed et udtryk for skribentens personlige holdninger og anbefalinger.


Læs mere om investering via Kameo