Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Hvordan investerer du... Faraz?

Faraz Seyedi

Den næste til at besvare spørgsmålet ”Hvordan investerer du… ?” er Faraz Seyedi, kreditanalytiker hos Kameo. Som 18-årig investerede han de første 1000-kronesedler, men hvordan har opsparingen og investeringsporteføljen udviklet sig siden dengang?

  • Del:

Oprindeligt indlæg af Kameo Norge | Publiceret 7. juli 2020


Faraz, er du god til at lægge til side og investere? 

- Det vil jeg egentlig ikke sige. Jeg er vældig god til at sætte større beløb af til ferie og skattebetaling. Jeg ville ønske jeg var mere disciplineret når det gælder fast månedlig opsparing, men jeg trøster mig med at jeg er god til at lade opsparingen stå når pengene først er sat af.


Har du en strategi for din opsparing? 

- Jeg synes ordet opsparing lyder utrolig kedeligt, jeg vil investere. I praksis behøver opsparing og investering ikke være to forskellige ting, men der ligger noget mentalt i det for mig.

- Når jeg investerer, handler det om balance. Målet er jo altid at få et højere afkast, men jeg har ingen ambitioner om at blive rig fra den ene dag til den anden. Jeg forsøger at have et fornuftigt forhold til risk-reward i det jeg gør.

- Min portefølje består lige nu af en indeksfond, fire enkeltaktier jeg selv har udvalgt, lån via Kameos platform og derudover er jeg så heldig at have fået muligheden for at investere i Kameo, så jeg har også en enkelt aktie der. Indeksfonden er den mindste post, mens enkeltaktierne udgør den største del af min portefølje.


Hvordan begyndte du at investere?

- Jeg har altid været interesseret i investeringer. Jeg har en bachelor i finans, og har bygget en civiløkonom-grad ovenpå som også var med specialisering i finans. Min allerførste investering var nogle tusind kroner i Kongsberg Automotive-aktier for snart 10 år siden – de akter blev solgt samme år.


Hvordan vælger du aktier?

- Jeg kan godt lide at teste forskellige investeringsprodukter så en ny investering for mig er ikke altid en ny aktie.

- Når jeg skal udvælge enkeltaktier, ønsker jeg ikke at investere mod strømmen, og jeg læner mig opad hvad andre analytikere siger om selskaberne. En analytiker som lever af at dække en vis aktie eller sektor har meget større indsigt end mig.

- Så begynder jeg med en elimineringsproces og udelukker fx de sektorer jeg ikke ønsker eksponering imod. Derfra prøver jeg om jeg kan finde nogen der fanger min interesse. Jeg er heller ikke den som bruger alverdens tid på alle detaljerne – jeg bruger hellere tiden på at vurdere sager for Kameo.


Hvad er din bedste handel?

- Jeg købte aktier i et svensk selskab, Fortnox, som leverer en cloudbaseret platform til økonomistyring. Jeg læste en analyse fra Introduce hvor de blandt andet påpegede at produktet i stor grad var færdigudviklet og at selskabet havde rigtig gode marginer på alt ny-salg. Jeg købte mig ind i januar 2019 til kurs 73 og solgte i februar 2020 til kurs 184. 


Hvad er din dårligste handel?

- Min dårligste handel lavede jeg for ikke så længe siden. Jeg købte et derivatprodukt for at tage en short-position mod Oslo Børs da landet lukkede ned under Corona-pandemien. Jeg timede både køb og salg dårlig og måtte tage et pænt tab der. 


Hvad er dit bedste investeringsråd til andre? 

- Det er et vældig kompliceret spørgsmål, og svaret afhænger jo af alder og livssituation. Som kreditanalytiker har jeg større fokus på downsiden end upsiden i investeringer, og mit råd går på netop det. Vurder downsiden ved en investering og om du kunne tåle det tab. Hvis jeg ikke er komfortabel med downside-risikoen i en investering, holder jeg mig væk.


Læs første artikel i serien med vores svenske CMO, Cecilia.


Bemærk at alle holdninger og anbefalinger der kommer til udtryk i dette interview, er personlige. Enhver investering er forbundet med risiko, og du bør altid lave din egen vurdering inden du investerer.