Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Kameo indtræder i PropTech Denmark

PropTech Denmark

Den teknologiske udvikling vil præge ejendomsbranchen i de kommende år. Som stiftende medlem af PropTech Denmark understreger Kameo sin rolle i fremtidens finansiering.

  • Del:

Af Pia Sørensen, Kameo Danmark | Publiceret 7. oktober 2019


Kameo har siden starten af 2019 været en del af Copenhagen FinTech som en af de nye, digitale spillere på det danske finansmarked. Med en forretningsmodel der har et stærkt fokus på finansiering af ejendomsprojekter, er det naturligt også at træde ind i den nye brancheorganisation for PropTech-sektoren.

”PropTech Denmark er et stærkt initiativ for netværk og udvikling,” udtaler Jesper M. Johansen, Direktør for Kameo Danmark. ”Innovation og fremdrift går oftest hånd i hånd, og det gælder ikke mindst for ejendomsbranchen.”

Han er overbevist om at vi i de kommende år vil se teknologien få større og større betydning for ejendomsbranchen. Det på trods af at branchen har været længere om at tage den digitale udvikling til sig end man ser det inden for fx finanssektoren.

”Vi tror der vil ske markante skift i måden der bygges på fremover. Det vil helt naturligt også udfordre den måde der hentes finansiering til projekter på – særligt for de mindre aktører. Hos Kameo har vi fokus på fleksible finansieringsløsninger til små og mellemstore aktører, og som stiftende medlem af PropTech Denmark glæder vi os til at følge branchens udvikling og behov på nærmeste hold.”