Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Mikroristeri fik kapital fra Kameos investorer

Nordhavn Coffee Roasters

I august 2019 optog Nordhavn Coffee Roasters et lån via Kameo til opkøb af kvalitetskaffe fra Honduras. I sidste uge blev lånet fuldt tilbagebetalt. I den anledning har vi spurgt det københavnske risteri hvordan det er gået med både kaffebønnerne og forretningen.

  • Del:

Af Kameo Danmark | Publiceret 20. maj 2020


Ud af de 250 sække grønne kaffebønner fra Honduras har virksomheden nu kun 35 sække tilbage på lageret. En del af den importerede kaffe er solgt til andre risterier i Danmark (120 sække var forhåndssolgt), og en del indgår i NCR’s egne kaffeblends.

”Vores kunder har været meget tilfredse kvaliteten af denne kaffe der nu er en af hovedingredienserne i vores bestseller Organic Espresso Blend,” fortæller Francesco Impallomeni fra Nordhavn Coffee Roasters der samtidig peger på muligheden for at opbygge et samarbejde direkte med producenterne i Honduras og på den måde være med til at styrke lokalsamfundet.


Fra en kaffeplantage i Honduras til et ismejeri i Danmark

“Vi planlægger at fortsætte samarbejdet med CAFESCOR i den nære fremtid ved at købe kaffe fra den nye høst, enten alene som vi gjorde sidste år med hjælp fra lånet via Kameo, eller sammen med andre risterier der købte kaffen af os da den var fragtet til Danmark," lyder det fra Francesco. "Vi mener at det ultimative mål for direkte handel er at opbygge langsigtede og stabile aftaler med producenterne der hvor kaffen dyrkes.”

NCR har netop fået en opdatering fra CAFESCOR omkring Covid19-situationen, og her er tilbagemeldingen heldigvis at regionen ikke er specielt påvirket i øjeblikket, så driften på kaffeplantagerne fortsætter uden forsinkelser.

Hjemme i København har NCR brugt de seneste måneder på vedligeholdelse og forbedringer af risteriet og lagerfaciliteterne. De har bl.a. bygget et showroom til kaffemaskiner og bryggeudstyr samt et coffee lab hvor de holde baristakurser m.m.

Samtidig har de indgået et nyt partnerskab med et velkendt dansk ismejeri, så NCR’s Honduras Alto de los Santos fra sommeren 2020 er blandt ingredienserne i en kaffebaseret is.


Læs mere om Nordhavn Coffee Roasters


Kaffebuske - Honduras
Nordhavn Coffee Roasters
Risteri og butik i København