Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Udnyt Kameos gebyrfri vekselfunktion

Undgå unødvendige gebyrer på internationale investeringer

Når du investerer på tværs af flere valuta, kan gebyrer på internationale overførsler hurtigt æde en stor del af afkastet. Det vil vi gerne hjælpe dig med at undgå – læs her hvordan!

  • Del:

En traditionel, international bankoverførsel kan hurtigt blive en dyr fornøjelse. Hvis du som dansker investerer i lån på tværs af Skandinavien, kan du heldigvis undgå en del af de omkostninger der er forbundet med indbetalinger på tværs af valuta.


Udnyt Kameos gebyrfri vekselfunktion

Det er i langt de fleste tilfælde gratis at overføre penge fra en dansk bankkonto til din Kameo-konto i danske kroner. Herefter har du mulighed for at benytte vekselfunktionen på platformen inden du flytter pengene videre ind i fx et svensk lån.

Du finder funktionen på siden Min konto – den ligger lige under din primære konto (oftest din DKK-konto). 

Kameo opkræver i øjeblikket intet direkte gebyr for at veksle dine penge. Du skal dog være opmærksom på at det fortsat ikke er helt gratis at veksle idet der er mindre forskelle på købs- og salgspriser for valuta hos vores bank DNB. Find aktuelle dagskurser her.

En veksling via Kameo tager normalt 1-2 bankdage. Hvis du allerede har fundet et lån du gerne vil investere i, kan du reservere et bud på lånet mens du venter på vekslingen. Du vælger ganske enkelt at finansiere din investering med en ny indbetaling – når vekslingen så er gået igennem, kan du ændre betalingen til at komme fra din Kameo-konto.

Har du brug for hjælp til vekselfunktionen, eller er du i tvivl om hvordan du reserverer og betaler et bud med en veksling, er du altid velkommen til at kontakte Kameo på helpdesk@kameo.dk eller tlf. 42 36 94 74, så sidder vores team klar til at hjælpe.

Bemærk: vilkår for investering i Norge er opdateret så det nu er muligt at benytte vekslinger til betaling af norske investeringer.


Overvejer du at benytte en betalingstjeneste?

Flere internationale betalingstjenester tilbyder billige veksel- og overførselsløsninger. Før du benytter én af disse til investering via Kameo, bedes du imidlertid kontakte os og sikre dig at vi accepterer indbetalinger via denne tjeneste. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at benytte betalingstjenesterne Revolut, TransferWise og Currencycloud til indbetaling.

Uanset hvilken valuta-løsning du foretrækker, sidder vores team altid klar til at hjælpe hvis du har spørgsmål til en overførsel, veksling eller investering.

Find aktuelle skandinaviske investeringsmuligheder her.