Vores telefon er lukket mellem kl 15.00 den 22. december til og med kl 09.00 den 2. januar. Hvis det haster bedes i sende mail til helpdesk@kameo.dk. Glædelig jul og godt nytår!

Det skal du vide for at komme i gang med crowdfunding

Det här behöver du veta för att komma igång med crowdfunding

Hvordan fungerer crowdfunding, og er det noget for dig? I dette indlæg introducerer vi dig for de tre grundlæggende typer af crowdfunding og giver dig tips til at komme godt i gang!

  • Del:

Er det tid til at prøve en ny investeringsform? Netop nu giver en indlånskonto i banken en meget lav rente, så der kan være gode grunde til at kigge efter alternative opsparings- og investeringsmuligheder.

Crowdfunding er hurtigt blevet populært som investeringsalternativ. Nu kan almindelige mennesker pludselig investere i nyskabende produkter og andre interessante projekter der hidtil har været lukket land for alle andre end pengestærke, professionelle investorer.


Hvordan fungerer crowdfunding?

Crowdfunding indebærer at en større gruppe skyder penge i et projekt, et produkt eller en forretningsidé. Styrken ligger i at mange støtter et projekt i stedet for at få mennesker lægger store beløb. Der bliver med andre ord plads til de små investorer.

Udover fordelene for små investorer, kan crowdfunding kan også være en god forretning for den virksomhed der søger finansiering. En crowdfunding-kampagne fører nemlig ofte til øget kendskab. Derfor er det ikke kun en investeringskilde, men også værdifuld (og mange gange næsten gratis) marketing.


Hvilken type crowdfunding skal du vælge?

De tre mest almindelige typer af crowdfunding er belønningsbaseret, aktiebaseret og lånebaseret crowdfunding.

Belønningsbaseret crowdfunding betyder at investorerne får en belønning til gengæld for deres investering. Belønningen kan fx bestå i et produkt, en service eller en særlig rabat.

Investerer du i aktiebaseret crowdfunding, får du andele i virksomheden, og det svarer derfor mere eller mindre til at købe aktier på det åbne marked. Går det godt for virksomheden, stiger værdien af dine aktier og vice versa.

Den sidste type, lånebaseret crowdfunding eller crowdlending, er et alternativ til lån i banken. Her låner du penge ud til en virksomhed til gengæld for en aftalt rente.

Læs mere om crowdlending.


Tidshorisont, risiko og afkast

Hvilken type crowdfunding du bør vælge, hænger sammen med hvad du forventer at få ud af det – er det produktet der er interessant, eller er du mere interesseret i en økonomisk gevinst på kort eller lang sigt?

Investeringer i crowdfunding er også forbundet med forskellige risici som man bør tage med i sine overvejelser. Et belønningsbaseret projekt kan få problemer med at levere det lovede produkt, værdien af en aktieinvestering kan falde, og en låntagende virksomhed kan komme i betalingsvanskeligheder. Går alting godt, kan man dog ofte blive belønnet for at tage en større risiko, fx i form af en større gevinst eller højere rente.

Uanset hvilken form for crowdfunding man investerer i, er det vigtigt at undersøge vilkår og betingelser for hvert enkelt projekt.


Passer det til din investeringstype?

Dette punkt hænger især sammen med risikoen forbundet med hver investeringsform – og ikke mindst din måde at håndtere den på på.

Hvordan reagerer du når bølgerne går højt? Tænker du med det samme på at sælge, eller holder du hovedet koldt når markedet tager et dyk? Er du typen der er nysgerrig efter at prøve nye investeringsformer, eller vil du hellere gå efter det velkendte og traditionelle?

Det er vigtigt at du har det godt med dine investeringer, så du skal finde en investeringsform – eller endnu bedre, en kombination af flere – der passer til din person og din risikovillighed.

Vil du investere i crowdlending til ejendomsprojekter og mindre virksomheder? Se aktuelle investeringsmuligheder hos Kameo.